Overgangsalderen er stadig fraværende i mange virksomheders trivselsstrategier – på trods af, at den påvirker millioner af kvinder i arbejdslivet. Denne artikel viser, hvordan fraværet bliver en usynlig belastning – og hvordan virksomheder med enkle greb kan skabe større trivsel og fastholdelse.
Indledning:
Organisationer har i dag stærke indsatser inden for trivsel, stressforebyggelse og mental sundhed. Men én væsentlig faktor mangler ofte i regnestykket: overgangsalderen.
Selvom det er en livsfase, der påvirker op mod halvdelen af arbejdsstyrken, er den sjældent nævnt i trivselsstrategier eller personalepolitikker. Konsekvensen? En usynlig belastning, der underminerer både medarbejdernes velbefindende og organisationens samlede trivsel.
Realdanias rapport Vores Livskvalitet viser, at kvinder i 40’erne og 50’erne oplever lavere livskvalitet – især når arbejdslivet står centralt, og kroppen forandres.
Samtidig fremhæver Harvard Business Review, at overgangsalderen er “one of the strongest, most impactful, and most discriminatory taboos still existing in the workplace.”
Symptomer som søvnproblemer, hedeture, angst og kognitiv træthed påvirker både præstation og samarbejde, men bliver sjældent italesat. Mange kvinder går alene med belastningen – og det koster på både trivsel og fastholdelse.
Når trivselsindsatser ikke tager højde for overgangsalderen, risikerer I:
Svækket troværdighed på ligestillings- og inklusionsdagsordenen
Det handler ikke om at sygeliggøre overgangsalderen – men om at skabe en åben og normaliseret tilgang. Organisationer, der inddrager overgangsalderen i deres trivselspolitik, rapporterer forbedret engagement, bedre samtalekultur og større loyalitet fra medarbejderne.
Ifølge CIPD UK’s rapport om menopause i arbejdslivet oplever 67 % af kvinder med symptomer, at overgangsalderen har negativ indflydelse på deres arbejdsindsats.
LouMeno anbefaler:
Det handler om at se det usynlige – og handle på det.